Rengøringens ABC
Hvorfor skal vi gøre rent?
Med corona fik vi alle øget fokus på indeklima, ventilation og luftrensning samt vigtigheden af god hygiejne.
Formålet med at gøre rent er at fjerne så mange bakterier som muligt og dermed minimere risikoen for, at du selv eller andre bliver syge.
Der er især tre områder, som er vigtige at være opmærksom på, når det gælder bakterier, smitte og din virksomheds omdømme: Kontakthygiejne, lufthygiejne og et præsentabelt indtryk.
Kontakthygiejne: Hvad har vi lært af corona?
Alle såkaldte kontaktpunkter i jeres virksomhed er kilde til smitteoverførsel. Det kan være viskestykker, håndklæder, knappen på kaffemaskinen, håndtaget på køleskabet, trykknappen på kopimaskinen, dørhåndtag, vindues greb etc. Når kontaktpunkterne bliver gjort ordentligt rene, er der mindre risiko for kontaktsmitte og dermed mindre sygefravær.
Vi anbefaler derfor også altid at bruge engangspapir i køkkener og på toiletter.
Lufthygiejne: Frisk, ren luft giver bedre performance
Hvis luften på kontoret tung af støv, bliver medarbejderne sløve og ineffektive. Et dårligt indeklima kan give gener som tørre slimhinder og hovedpine, og derfor gælder det om at have en god standard for rengøring på kontoret. Vi kommer altid ud og drøfter med jer, hvor og hvor hyppigt, der skal gøres rent, så I altid har så godt et indeklima som muligt. Hvis I selv vil hjælpe til et bedre indeklima, er der flere steder at sætte ind. Når I vælger inventar til jeres kontor, kan I tænke på, om det er nemt at gøre rent. Glatte overflader er nemmere at rengøre. Derfor kan I med fordel komme papirbunker og mapper i lukkede skabe, så de ikke støver lige så meget, som hvis de ligger frit fremme. Vi slæber også meget støv med ind, når vi kommer udefra. Derfor er det en god ide at have gode måtter at tørre fødderne af på. Husk også at gulvtæpper støver mere end glatte gulve.
Repræsentativ rengøring: Kontoret skal se pænt og ordentligt ud
I et arbejdsmarked, hvor mange ansatte er vant til god kaffe, kantineordning af høj kvalitet samt massør og tandlægeordning i arbejdstiden, siger det sig selv, at rene toiletter, ryddelige køkkener og nyvaskede gulve er helt afgørende for den helhedsoplevelse, som både nuværende og kommende medarbejdere får, når de kommer ind i jeres virksomhed. Det samme gælder for gamle og nye kunder.
Er rengøring er sund fornuft og med til at give en virksomhed overskud?
Er rengøring lønsomt? Ja, helt sikkert. Det er en god forretning at få gjort rent, fordi god, solid rengøring er med til at give en virksomhed overskud. Et rent miljø på kontoret giver større medarbejdertrivsel, mindre sygefravær, fordi medarbejderne er kvikkere i hovedet i længere tid, når luften ikke er fyldt med støv. Et pænt førstehåndsindtryk gør også en forskel for jeres kunder og kommende medarbejder.
I virkeligheden et simpelt regnestykke: Hvad koster rengøring i forhold til, hvad det vil koste jer at betale løn til syge medarbejdere, have ineffektive medarbejdere eller give et dårligt indtryk til kunder og kommende medarbejdere.
Hvad er støv?
Støv er en bred betegnelse for alle typer partikler af både organisk og uorganisk oprindelse, som er så små, at de kan holde sig svævende i luften i kortere eller længere tid.
Støvet består af døde, afstødte hudceller og hår, men også af papirfibre, tøjfibre, insektrester, pollenkorn og svampevækst. Støvet lægger sig på hylder, møbler og gulve og danner nullermænd. De samler sig i hjørner eller omkring ledninger, der ligger på gulvet. For nullermænd bevæger sig hen, hvor der ikke er bevægelse som mennesker, der går, eller døre der åbnes og lukkes. Når støvklumpen udsættes for luftstrøm, vil den 'danse' hen over gulvet og opsamle mere støv.
Støv fjernes ved rengøring, gennem ventilation og ved udluftning. Derfor er kontorrengøring godt for arbejdsmiljøet.
Få et opkald fra Dennis
Vi vender tilbage inden for 24 timer
"*" indikerer påkrævede felter